Vi vil folde situationerne ud og sætte ord på følelserne, samtidig med at jeg vil hjælpe dig med at få indsigt i, hvad det er for mekanismer, der sker, og hvad du evt. med fordel kan gøre på en ny måde.
Det handler ofte om de tanker, vi har om os selv og andre. Og det hænger sammen med måden, vi kommunikerer og handler på. Jeg vil hjælpe dig med at kunne stå ved dig selv, i nødvendigt omfang at afgrænse dig og samtidig at kunne handle på en moden og tilpasset måde.
Angst
Angst er en følelse, vi alle kender, den hjælper os til at vide, hvad der kan være uhensigtsmæssigt at gøre. Men ind imellem er angsten så voldsom, at den er invaliderende og meget ubehagelig med hjertebanken og sved og søvnløshed. I terapi kan du sammen med en dygtig psykoterapeut bearbejde dine reaktioner og forestillinger, som sætter angst i gang.
Frustration
Jeg vil lytte til det, du bøvler med, og hvordan du har det i forhold til din omverden. Ud fra konkrete begivenheder i din fortælling vil du derefter i tæt samarbejde med mig vælge, hvilken problemstilling, du gerne vil være bedre til at håndtere.
Trist
Du synes måske ikke, at du er deprimeret, men går alligevel rundt med en tristhed og mangel på energi og glæde. Da er det absolut en god ide at gå i terapi. Tristhed kan ofte handle om, at du ikke tydeligt får afgrænset dig med hvad dine behov er, og i terapien vil vi arbejde med, hvordan du tager dig selv alvorligt her uden at blive egoistisk.
Udbrændt
Udbrændthed er en tilstand af ikke at have flere kræfter til sin opgave. Den kan behandles med forståelse og samtale, så klienten kan føle sig mødt og forstået i sin smerte og ved at blive i stand til at gøre det, som skal til for at få det bedre. Det kan være at bede om omsorg og hensyn fra omgivelserne, give sig selv omsorg og ikke mindst at få hvile og ro i en tid.
Depression
Depression og magtesløshed hænger ofte sammen. Fornemmelsen af ikke at slå til. Depression kan opstå, ved at du alt for længe har fundet dig i alt for meget. I terapien vil du opdage, at vrede er til for at blive tydelig for en selv og for andre, og har til formål at give plads til sig selv og sine egne følelser.
Ensom
Ensom kan forstås på den måde, at ingen forstår dig eller sætter sig ind i, hvordan du egentlig har det. På den måde kan det ske, at man er ensom blandt mange.
Du kan holde dig selv tilbage og har ikke lyst til at gøre opmærksom på dig selv.
Det kan meget handle om din barndomshistorie, som måske handlede om, at ingen mødte dig på følelsen, specielt ikke på de besværlige følelser som vrede og frustration.
Og så har du lært at være overladt til dig selv med dem.
Det kan medføre frygten for at blive forladt.
Og det gør det virkeligt besværligt, hvis du vitterlig bliver forladt af en god ven, eller af din partner. Du mærker det måske også, hvis du bliver fyret fra dit arbejde, og mange oplever det i den tid, hvor teenagebørnene frigør sig og flytter hjemmefra. Det kan være rigtigt besværligt.
Vrede
Vreden hjælper os til at skaffe den energi, der skal til for at magte livet og udfordringerne. I terapien vil vi arbejde på, vreden hjælper dig med at blive tydelig og afgrænse dig, og hvordan du kan håndtere vreden på en moden og tilpasset måde, så den har den gavnlige virkning frem for at vælte andre omkuld eller lave adskillelse mellem dig og dine relationer.
Lavt selvværd
I den proces vil vi sandsynligvis komme til at arbejde med, hvordan din barndomsfamilie var for dig. Netop denne vigtige tid i dit liv er afgørende for dit selvværd og dit billede af dig selv som værende værdifuld.
Det vil føre hen imod, at du oplever, at du har et godt liv, og at du har god kontakt med dig selv, med dine relationer og med det, du har gerne vil.
Du vil opleve tilfredshed i at udvikle det at kende dig selv og dine potentialer og i at kunne være i en sund kommunikation og dialog med venner, kollegaer og de nærmeste og kære familien.