At miste ved skilsmisse
Ved skilsmisse kommer børn til at miste. De mister deres tryghed ved at både far og mor er i hjemmet. De mister daglig kontakt med den ene forælder. De mister måske nær kontakt med det ene sæt bedsteforældre. Ofte er denne sorg noget, barnet prøver at skjule for at være loyale med forældrenes valg. Der er god grund til at være opmærksom på, hvordan barnet håndterer den svære livssituation. Terapi kan være en mulighed. Man kan på den måde ikke helbrede sorg væk, den skal gennemleves, men der kan være god grund til at give barnet mulighed for at stille spørgsmål og få svar i en samtale med en udenfor de involverede parter, som forældre og venner er.
At miste ved dødsfald
Børn oplever ind imellem at miste bedsteforældre. Måske mister de en kær ven eller en nabo. Måske mister de et elsket kæledyr. Og det sker, at børn mister den ene af forældrene. Hver gang er det en stor sorg for dem. Sidstnævnte er selvfølgelig den mest fatale for et barn.
Børn går ud og ind af sorgen, og har brug for både nær og kærlig kontakt om det, og de har brug for at være aktive i leg og udadvendt adfærd ind imellem.
Vi bliver som voksne kede af, at børn skal opleve den hårde side af livet, når døden melder sig, og vi skal miste. Og en misforstået måde at håndtere det på er at skåne dem for oplysninger om det eller for samværet med de voksne om det f.esk. ved begravelse og sammenkomster.
Børn har brug for autentisk nærvær, når sorgen rammer dem. De vil vide det hele, selvom det gør ondt. Og de voksne bliver udfordret på deres egen smerte ved at være dem nær, imens det gør ondt.
Mange spørgsmål melder sig. Også de religiøse og eksistentielle. Hvor kommer den døde hen, hvad sker der bagefter? Hvornår skal jeg selv dø? Og hvem kan ellers dø fra mig?
Der er brug for at barnet fortæller sin historie igen og igen, for at det kan forholde sig til smerten.
Jeg har mange års erfaring med at tale med børn i forskellige oplevelser af tab og sorg. Børn vil gerne tale med mig om de svære ting, og jeg kan bidrage med lindrende nærvær.
Jeg kan undre mig over de store og svære ting sammen med dem. Der er ikke på den måde et svar på alle deres spørgsmål, men jeg kan stille mig til rådighed for dem med at undres sammen med dem og fortælle, hvad mennesker igennem tiderne har fundet trøst i, når sorgen melder sig.