Hvis I vælger at gøre noget ved det og at komme videre, kan en parterapi være til stor hjælp. Min funktion som parterapeut er at sætte en konstruktiv og nærhedsskabende samtale i gang. Jeg vil hjælpe med, at I kommer ind på:
Konflikter og skænderier kan være tegn på, at der sker en udvikling
I parterapi kan konflikter betragtes som guld på den måde at forstå, at det er tegn på, at udvikling og vækst trænger sig på og er ved at bryde igennem.
Ved at få hjælp af mig som parterapeut, kan I opleve, at samtalen ikke løber af sporet, og at samtalen med sin særlige struktur kan forbedre forståelse og kontakt imellem jer.
I vil opdage, at der er stor værdi i at lytte og forstå, hvad den anden forstår og samtidig ikke annulere, hvad du selv forstår. Der er mange gange to måder at forstå på, når vi er to forskellige mennesker med hver vores historie.
Det perfekte er, at vi er forskellige og respekten for det, giver overskud til at være nærværende i uenighed.
Der sker en udvikling ved at vise vilje til at rumme forskelligheden. Og det kræver motivation fra parterne, og det kræver, at man er villig til at give sig til kende på de sårbare sider af sig selv. Netop der bliver der åbnet for sluserne, så kærlighed kan strømme af sted mellem jer.
Og jeg kan bidrage med nye perspektiver og ny viden f.eks. om, hvor meget vores barndomshistorie betyder for kærlighedslivet som voksen.
I vil komme til at arbejde med netop lige det, som giver jer frustrationer - og bestemt også med det, som giver jer fylde og glæde i jeres liv.
Det er ikke på nogen måde min opgave at tage parti for den ene part eller at dømme rigtigt eller forkert i forholdet.
Tværtimod vil jeg være facilitator for en god dialog og fremme forståelse for, at der altid er en grund til vore handlemåder.