Klumme

15. februar 2022

Et menneske med et stort hjerte. Med forståelse og varme i stemmen. Et menneske, der giver af sig selv med generøsitet. Et menneske, som du gerne vil være sammen med. Når du møder et givende menneske, der tillidsfuldt viser dig forståelse, ja, så mærker du, at du har betydning og kan mærke dine egne kærlige og givende sider.

At kende sig selv og sine grænser, at se kærligt på sig selv, det vokser vi af, og når vi er vokset i kærlighed, kan vi vise storsind. Grænser er til for at blive udtrykt, men på en måde, så det ikke vælter andre. Udtrykke ønsker og undgå beskyldninger.

I forelskelsen er det sådan vi møder hinanden. Heldigvis. Derefter er det et bevidst arbejde at vælge den autentiske og varme tilgang til partner, børn, familie, kollegaer og venner. En givende tilgang.

En givende tilgang er langt mere værdifuld end så meget andet, som det moderne menneske kan bllive optaget af. Selvcentrering, sigen fra, krav, ultimatummer, det er tilstande som indsnævrer og begrænser. Modenhed er at kunne sortere de tilstande væk og vælge venlighed, indlevelse, tilgivelse og fortrolighed.

Parterapien vil hjælpe jer med at sortere i det indsnævrende, der begrænser og giver surhed og dårlig stemning, væk. Efter den sortering vil I blive lettede over at se hinanden som elskværdige og værdifulde mennesker, der vil det bedste i livet. Og finde tryghed i det.

Kontakt din parterapeut
61861125

 

19 jan 2022

Mørke tider.

Ensomhed? Frygt for fremtiden? Svigt og uretfærdigheder? Store beslutninger? Ufred og uro i nære relationer. Frygt for alderdom og sygdom? Hårde ord?

Eksistentielle livsvilkår, som vi i denne moderne tid kan blive vældigt alene med. Netop til at klare de svære ting, - netop der har vi brug for nærvær og samtale og forståelse. Jeg plejer at sige, at vi har brug for det lindrende nærvær i samtale og nærhed for at kunne være i og håndtere svære følelser som f.eks ensomhed og frygt.

Nogen gange kan en samtale med en erfaren psykoterapeut og parterapeut lige give modet og evnen til at se sig igennem svære dage. At kunne åbne sig i trygge omgivelser, finde livsmod og blive fortrøstningsfuld igen.
tlf. 61861125

 

15. februar 2021

Mental virus.

I fredags talte jeg i telefon med min mangeårige veninde. Hendes dreng og min dreng gik i klasse sammen for mange år siden. De er voksne nu. Souad Taha er selv vokset op i Libanon og er palæstinensisk. Hun har udviklet sig til at være forfatter, foredragsholder og eventmager. Hun er klog og hjertevarm og en rigtig god ven. Hun er dagplejemor. Hun har lange ventelister på forældre, der ønsker hende som dagplejer, fordi hun altså er en personlighed med stort overskud.

Hun fortalte, at hun hver dag har kontakt med en flygtningelejr i Libanon. Hun samler penge ind til dem og besøger dem af og til. Det er blot en blandt af mange flygtningelejre i landet. Jeg bliver berørt, når hun fortæller mig om det.

Hun fortalte mig, at det undrer hende med al den utilfredshed og klage fra danskere i denne coronatid. ”Vi har grund til at være taknemmelige i Danmark” siger hun. ”Mine kollegaer klager over at mangle f.eks sprit til afspritning, jeg siger til dem, hvorfor det, vi kan bede om, hvad vi har brug for, og det står her en halv timer efter”

Jeg tænkte efter den opmuntrende samtale med hende.

Jeg tænkte, at mange danskere i tiden nu udvikler en anden slags virus, der er altødelæggende. En mental virus. Klage, hård retorik, tilsvining af regering og statsministeren. En grænseløshed i retorik og konspirationer. En primitiv adfærd, utilfredshed, som ikke fører noget godt med sig.

En mental virus!

Hvad kan bekæmpe den virus? Den er ødelæggende for samarbejde og respekt for forskellighed. Og vi præger vores børn og unge til at tale og agere på den destruktive måde.

Hvor skaffer vi den vaccine, der kan redde os for mental virus og den hårde tone, der hersker her?

Jeg siger ikke, at vi skal være enige, for det kan vi selvfølgelig ikke være. Men jeg ønsker, at vi kan tale sammen på en ordentlig måde om det, vi ser forskelligt på.  At regeringen har vagten lige nu. At de gør en kæmpe indsats for, at landet og befolkningen kommer godt igennem pandemien er sikkert og vist. Og er man ikke enig i, at det er den rigtige måde at gøre det på, så respekt for det. Men fri os dog fra omtale af andre som sindssyge eller totalitære, magtsyge og tillægge dem egenskaber, som er helt ved siden af.

I sammenligning med mennesker ude i verden, som f.eks. i Libanons flygtningelejr, eller i Myanmar eller mindretal i Kina, de lever under politisk ulighed og ufrihed og stor fattigdom, så kunne vi godt besinde os som danskere på at være uenig med regering og myndigheder på en mere afdæmpet og tilpasset måde.

Hvem kan mon være uenig i det?

 

2. februar 2021

Kyndelmisse slår sin knude

Det er koldt derude. Vi er ved kyndelmisse. Midt på vinteren. Stadig mørkt om morgenen og om aftenen.

Vi er i en virustid, som gør os virusforvirrede i restriktioner og virusvirvar.

Det er lige til at blive sur over. Det er der så også nogen, der gør og reagerer med vrede og aggression. Ja, de lyder nærmest som et orkester af tågehorn. Når de skriver med nedladenhed og grimt sprog på Facebook.  Når nogen laver konspirationsteorier. Når de demonstrerer i Københavns gader. Når nogle kører på dyre traktorer til København for at vise power og muskler.

Et orkester af tågehorn er larmende, intimiderende og uskønt. Der er ikke gran af harmoni eller samspil i det orkester. Ingen nuancer, intet gehør og ingen kan høre hinanden.

Men det er ikke den hele fortælling om denne tid. Heldigvis. Personligt går jeg dagligt spadseretur i byen. Jeg møder andre, der også dagligt går tur i byen. Har I lagt mærke til, at vi i de her tider i langt højere grad hilser på hinanden med et goddag og et smil? Også selvom vi ikke kender hinanden. Det er som om, vi har et usynligt fællesskab. Lidt ligesom med fællessangen, der har fået en renæssance med morgensang og fredag-aften-fællessang i TV.

Modstykket til aggressionen og surheden er et nik, et goddag, et smil. Det er taknemmeligheden over, at landet jo ikke er i krig og ingen lider nød, altså sådan med sult og den slags. Taknemmeligheden over at også disse mørke dage er dage, vi har fået givet at leve i. På allerbedste måde.

Jeg læste om en ung mand, der havde taknemmelighed over, at han netop levede i denne tid med den historie, at vi er i en pandemi, og at der er udviklet vaccine til beskyttelse af alle. Ja, af alle, ingen forskel. Alle får. Hvor privilegeret. Det blev så en del af vores historie.

Det menneskesyn, som siger: alle skal have. Det gør mig taknemmelig over, at vi lever i en kultur, en kristen kultur og i et velfærdssamfund, hvor det er selvfølgeligt at passe på os selv og hinanden, når der er livstruende sygdom, og at alle skal have hjælp på sygehus og med vaccine.

Vi er ikke ens. Men vi er lige i vores opgave med at leve livet, at gøre det godt for hinanden, når det er svært, og at se forskellighed, farver og nuancer, høre harmoni, have gehør og være i samspil.

Så kan vi synge i et velklingende kor og lytte til hinandens stemmer.

Her vil ties, her vil bies, her vil bies oh, svage sind….

Vi venter på lysere tider. Det er lige om lidt. Lad os tænde et lys og holde kyndelmisse.

 

2. jan 2021

Godt nytår. Måtte 2021 bringe os livsmod og ordentlighed og gode øjeblikke.

Mit ønske er, at uenighed det taler vi om, og at vi undgår at udtrykke had mod dem, vi ikke er enige med. Der er altid et mere end......! Livet er nuanceret og heldigvis ikke sort hvid.
Gud ske lov!

 

20. december 2020.

"Jeg har aldrig mødt et lykkeligt menneske, undtagen dette menneske havde en person eller en sag at give sig hen til" Citat Albert Schweitzer.

Det moderne menneskes udfordring?
At give sig hen til?
Er det måske også din udfordring?
Længsel og udfordring på samme tid?

Parterapi er jeres hjælp til at lægge barrierer væk og give jer hen til hinanden.

I coronatiden. Nytårsforsæt. Øvelser i hengivelser. Fokus på jeres parforhold.

 

20 december 2020
Ang voldsom kritik af Mette Frederiksen og Jacob Ellemann Jensen, har jeg svaret i en tråd på Facebook:

Ledere sætter linien og tonen i gruppen. Det er ikke at være en diktator eller det modsatte.

Eksemplet her er med en skoleklasse, der kunne der være et par eller flere obstruktive, forstyrrende, modstræbende elever. Læreren må så i sin klasseledelse får dem gjort motiverede for samarbejde og ordentlighed, så det bliver en god klasse. Læreren træder i karkater og tager lederskab.

Hvis hun lader de forstyrrende herske, ene og alene fordi de er mange nok, vil vi nok ikke synes godt om det.

Ledere sætter retning. De lytter til behov og meninger, men hvis det trækker i den destruktive retning, må hun sætte dagsorden til det fælles bedste for alle i klassen.

Mette Frederiksen tager lederskab i en meget svær krisetid. Jacob Ellemann tager lederskab nu. Der er ting, de ikke er enige om, det siger sig selv, men de kan tale sammen, og de kan forhandle og finde kompromiser i ordentlighed. Det trænger vi til. Godt nytår.

 

17. december 2020

Får du fortalt din partner, hvor meget han eller hun betyder for dig?
Paradoksalt nok siger vi ofte det modsatte i snerren eller fejlfinderi.
I kender sikkert også til "larmende" tavshed i hjemmet. Ubehageligt.

Dybest set handler det ubehagelige om at være magtesløs. Du vil så gerne have det godt, Og jeres kommunikation bliver negativ,

Parterpi er jeres hjælp til at komme ud af det negative. At kunne opnå nærvær og forståelse for hinanden.

Det virker

Prøv det.