Skænderier

Skænderier er opslidende. Vi ved, at ingen når til forståelse med hinanden, når tonen bliver skarp, og man absolut ikke mere lytter til hinanden. 

 

Kritik og bebrejdelser bør forstås som et nødråb. Fordi de indeholder længsel efter at få nærhed og at blive set og forstået af den anden. 

Når den kritiske part bliver forstået for sin søgen efter at have betydning og blive værdsat, da åbner der sig mulighed for fortrolighed og hengivelse igen. Den tavse part bliver tilgængelig igen, når tristheden ses som en utilstrækkelighed og et ønske om at være en god partner.

Når I har et ønske om at blive gode til at tale sammen uden at skændes, sætter vi fokus på, hvordan vi forstår anerkendelse og værdsættelse.

Anerkendelse er:  

  • at parterne ikke længere kæmper om at have ret. Men de anerkender forskelligheden og lytter til den andens oplevelse og synspunkt og lader den have gyldighed, selvom de ikke er enige.
  • at man går ud fra, at der er flere måder at forstå virkeligheden på.
  • at man for en tid er i stand til at se verden med den andens øjne
  • at føle sig set og hørt som den jeg er, også med de besværlige følelser.
  • at give rum for den bagvedliggende mening.


Anerkendelse giver den fornødne tryghed til, at vi tør være fleksible og give af os selv, vi tør ændre opfattelse, vi tør udvikle os.


Værdsættelse er den grundtone, den stemning, der ligger i rummet imellem os.