Skænderier er opslidende. Vi ved, at ingen når til forståelse med hinanden, når tonen bliver skarp, og man absolut ikke mere lytter til hinanden.
Kritik og bebrejdelser bør forstås som et nødråb. Fordi de indeholder længsel efter at få nærhed og at blive set og forstået af den anden.
Når den kritiske part bliver forstået for sin søgen efter at have betydning og blive værdsat, da åbner der sig mulighed for fortrolighed og hengivelse igen. Den tavse part bliver tilgængelig igen, når tristheden ses som en utilstrækkelighed og et ønske om at være en god partner.