Hvis der er tale om utroskab, vil der være god grund til at gå i parterapi. Det vil oftest medføre skyldfølelser hos den, der er utro, og jalousi for partneren. Der kommer stærke følelser på spil.
De fleste tænker at utroskab aldrig må finde sted og at det må medføre skilsmisse. Så ulykkelig bliver man.
Og de fleste mærker samtidig, at forholdet er dyrebart, og at det ikke er til at holde ud at tænke på at blive skilt.
Det er ikke en situation, den utro er stolt af, og man prøver givet vis at skjule det så længe som muligt. Den utro fordømmer mange gange sig selv. Vrede og afmagt opstår hos begge parter.
Den, der føler sig svigtet af tillidsbruddet, bliver efterladt med stærke følelser af at være ført bag lyset og snydt og bedraget.
I langt de fleste tilfælde kan parforholdet genoptages efter utroskab. I parterapi vil I få hjælp til at tale om det meget pinefulde, der er sket mellem jer. Så at sige reparere den brudte tillid. Det er en proces, der er lettende for de par, der tager modet til sig og bruger parterapi til at komme videre med.
Det kræver en indsats for begge parter at reparere den brudte tillid, og belønningen kan være, at forholdet får en fordybelse i kontakten til hinanden, som I til den tid ikke ville have været foruden.